fbpx

De Grønne Håb

the ocean cleanup

 

De Grønne Håb

Den globale Klimakrise fylder efterhånden allermest på mediernes forsider, og problemstillingen rammer efterhånden selv de mest kritiske røster. Skovbrande, tørker, skybrud og kraftigere vinde skelner ikke mellem tilhængere og modstandere af klimadebatten, og alle bliver ramt lige hårdt.  Det kan være svært at finde et positivt signal eller bieffekt ved klimakrisen, der kan give håb for fremtiden. De findes dog, og det er mindst lige så vigtigt at sætte fokus på de positive tiltag og støtte op omkring disse, som at vedblive at råbe op om problemerne.

Boyan Slat som Årets Person?

For kort tid siden blev Greta Thunberg kåret som årets person af det ansete medie, Time. Se artiklen her. Hun blev dermed den yngste person nogensinde, der løb med title “Person of the Year”. Herfra skal også lyde en stor anerkendelse af hendes utrættelige arbejde for at råbe de store politiske organer op og sætte fokus på bekymringerne fra hendes generation. Her hos GrønPlanet håber vi på, at der efterhånden kommer mindst ligeså meget opmærksomhed på løsningerne og støtter op omkring disse. Et godt alternativ til Greta Thunberg som Årets Person kunne være Boyan Slat, der som 16-årig gik i gang med at arbejde med en løsning på et helt konkret problem – forureningen af verdenshavene. Det blev til projektet The Ocean Cleanup, hvor affaldet i vores have indsamles i store flydebarrierer og kan sejles retur til til genanvendelse. En simpel løsning på et alvorligt problem. På denne måde kan vi nå at indsamle store mængder plastaffald i havoverfladen, inden sol og vind omdanner det til mikroplast, der synker ned i vandet og bliver optaget af dyr og planter. For 50 USD i donation kan du være med til at støtte indsatsen direkte, følge med i projektet og få adgang til at købe de første produkter, produceret af dette restaffald i 2020. Dette indlæg er lige opdateret med resultaterne af den første mission, der landende den første ladning affald i Vancouver, Canada den 12. december.  Læs mere her. Spørgsmålet er nu; hvorfor er der ingen større medier, der interesserer sig for Boyan Slat og The Ocean Cleanup? Og er der i virkeligheden flere overskrifter i at følge Greta Thunberg og blive ved med at bore i, om hendes samlede indsats nu alligevel er så bæredygtig med alle de rejser rundt om i verden? Der er noget om snakken, når en Google-søgning på Greta Thunberg giver 199.000.000 resultater – og en tilsvarende på Boyan Slat giver 640.000 søgeresultater svarende til 0,3% i forholdet. Folk vil tilsyneladende hellere skrive og høre om problemerne end om løsningerne, og det er måske derfor, at den grønne omstilling i virkeligheden lader vente på sig, nu hvor problemerne tilsyneladende er langt mere interessante end løsningerne?

Hybridanlæg

Vi kender alle debatten om solcelleanlæg og brugen af en overskydende produktion af strøm. Det samme gælder for vindmøller, hvor vi i perioder slet ikke kan følge med til at forbruge den strøm, der faktisk produceres af grønne energikilder. Oplagring af energi spåes en stor fremtid af mange medier, men er de samme medier så i grunden bekendte med, at løsningen faktisk allerede er på markedet? De kaldes Hybridanlæg, hvor et traditionelt solcelleanlæg producerer strøm om dagen til husholdningens forbrug. Ved man et hybridanlæg kan man vælge, om strømmen skal oplade et batterisystem, så man kan trække strømmen tilbage til et senere forbrug. Der findes allerede flere udbydere af hybridanlæg i Danmark, og markedet forventes at komme i en stor vækst, specielt når prisen på batterisystemerne finder et lavere leje. Lige nu er mange forhandlere og potentielle kunder dog fanget i et dilemma, hvor alle forventer et snarlig prisfald på batterisystemerne, og mange investeringer forbliver derfor i skuffen i ren, passiv afventning. Var det ikke en sag for folketinget med en politisk støtteordning, der sørger for at få gang i omstillingen nu, og man på sigt kan blive godtgjort for at være blandt de første investorer i disse anlæg. Der bliver først for alvor råd i de private virksomheder til at videreudvikle systemerne, når de får solgt de første modeller. Modellen og problematikken er ikke ukendt – hvornår er markederne parate til at gribe de løsninger, der allerede er tilgængelige. Og hvor mange iværksættere skal løbe tør for penge og lade livet i denne ventetid. Så er det betænkeligt, at den nye regering ikke vil genoptage Markedsmodningsfonden, der præcis har dette formål.

Med venlig hilsen

Grøn Planet

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *