Det Grønne Dilemma
Hvad er prisen for den grønne omstilling, og er alle parate til at betale deres andel? Og kommer andre til at betale en højere pris end andre? Vi kender alle de årelange diskussioner om placeringer af vindmøller. Fra mange sider bliver der råbt højt med krav om flere vindmøller, men ingen vil have dem opstillet i baghaven. Når den sorte energi løbende skal udfases, opstår der naturligt nye krav til en ny infrastruktur. Hvor stor bliver regningen for det, og kommer det til at koste arbejdspladser? Spørgsmålene er mange i det grønne dilemma, og de færreste svar er givet på forhånd.
Energinets nye højspændingsforbindelse
For at kunne transportere de store mængder grøn strøm, der efterhånden produceres, stilles der nye og langt større krav til eks. vores el-net. Derfor har Energinet i flere år arbejdet på en ny forbindelse fra Holstebro og ned til grænsen. Se JV’s artikel om ledningsføringen her. Det er som sådan fornuftigt nok, da der hurtigt bliver behov for en mere fleksibel infrastruktur til transport af strøm. De vedvarende forsyningskilder er ikke ligeså stabile, som de konventionelle i den sorte energi. Der kommer dage, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, og så bliver der hurtigt behov for at importere strøm fra eks. norske vandkraftværker. Men planerne om ledningsføringen kom hurtigt i modvind. Energinet kunne i længden ikke skjule for befolkningen, at langt størstedelen af ledningsføringen kom til at foregå i kæmpe højspændingsmaster. Master der i lange strækninger kommer til at løbe igennem skrøbelige og bevaringsværdige naturområder. Kun anslået 15% af strækningen bliver dermed gravet ned. Samtidig bliver mange privatpersoner ramte af ledningsføringen, og deres ejendomme kan nemt gå hen og blive usælgelige i længden. Spørgsmålene trænger sig på; kan det virkelig være rigtigt, at den moderne teknologi ikke er i stand til at finde en løsning, så hele strækningen kan graves i jorden? Er vi så overhovedet klar til at gribe den grønne omstilling? Og hvor er den politiske vilje til at satse på den nødvendige forskning. Energinet afsætter nu 14 mio. kr. til forskning i at skubbe grænserne for kabellægning – i et projekt til flere milliarder. Hvor ressourcekrævende er det overhovedet at producere og opsætte de mange højspændingsmaster, når man tænker på, at stål og beton først skal produceres? Skulle man ikke have brugt nogle af de penge til at udvikle en ny løsning til nedgravning i stedet?
Krisen i den tyske bilindustri
I disse dage afholdes én af de største bilmesser i verden i den tyske by Frankfurt, og alt tyder på, at den i år bliver markant anderledes. Mange af de store tyske bilmærker er kommet i krise med fald på 15% i eksporten det seneste år. Denne nedgang sender naturligvis chokbølger videre til de mange tusindvis af underleverandører i både Tyskland men også Danmark. I denne artikel på DR spekuleres der i, at tidsånden nu kalder på en grønnere bil – ikke en hurtigere. kombineret med den alvorlige dieselskandale er de tyske producenter nu ramt af en ny virkelighed, de formentlig selv har været medvirkende til. Læs artiklen om dieselskandalen i Ingeniøren her, hvor der sættes fokus på bilindustrien i historiens største sag om miljøsvindel. Dieselbiler har i en længere årrække systematisk fået installeret software, der forfalsker testen om bilernes Nox-udledning. Skandalen har således spredt sig fra Volkswagen til en lang række andre producenter og lavinen satte i gang. Dette har uden tvivl været medvirkende til at skubbe efterspørgslen i retning af mere miljøvenlige biler som hybrider og el-biler. Men nu er det spændende, om producenterne i tide har været bevidste nok om det grønne dilemma og dermed kan gribe den omfattende omstilling, der nu kræves for at komme den nye tidsånd i møde. Transaktionen fra biler drevet af konventionel brændstof til miljøvenlige biler kaldes e-mobility og kan sagtens vise sig at være om kompleks og dyr omstilling. Både producenter og underleverandører kæmper såleds nu med faldende omsætning samtidig med krav til en ny og potentiel meget dyr omstilling.
Konsekvenser?
Industrien forventer selv masseafskedigelser, og en analyse fra Fraunhofer-Instituttet forventer op mod 75.000 fyringer i den tyske industri alene frem mod 2030. Oveni kommer så en kæmperegning for skrotningen af de mange diesel- og benzinbiler, der så skal udfases. Igen kan man med rette stille spørgsmål omkring den politiske vilje til at komme det grønne dilemma i møde. Frygten er naturligvis, at vi kommer til at kæmpe en hård kamp på hælene for at rydde op efter den grønne omstilling. I stedet kunne man komme udfordringerne i møde med ny forskning og bæredygtige løsninger.
Med venlig hilsen
GrønPlanet